Navigation

Et basalt kendskab til længde- og breddegrader turde være et forventeligt krav til enhver, der begiver sig ud på havet. Det er ikke svært, og der er rig mulighed for at nørde løs i både historie og matematik, hvis man ønsker at gå til yderligheder.

Søkortet

Søkortet er opdelt i længde- og breddegrader. Breddegraderne har man kendt til siden oldtiden. De kan beregnes ved hjælp af f.eks. en Jakobsstav, og flere andre instrumenter, der i sidste ende resulterede i sekstanten, som de fleste sejlere har/burde have hørt om. Sekstanten bruges ved at man måler vinklen til f.eks. Nordstjernen, og ud fra denne vinkel, kan man beregne, hvilken breddegrad, man befinder sig på.

Breddegraden er dog kun halvdelen af ligningen. Disse byer ligger f.eks. alle på samme breddegrad: Vancouver (Canada), Luxembourg City (Luxembourg), Cesky Krumlov (Czech Republic). Man er ligesom nødt til at have begge koordinater med, for at finde en nøjagtig position i koordinatsystemet.

Behovet for at finde en nøjagtig måde at bestemme længdegraden på blev så stort et behov at man i England i 1714 udskrev en konkurrence på 20.000 pund (og det var mange penge dengang - eftersom det var før brexit) til den, der kunne finde en metode til - med en rimelig nøjagtighed - at kunne bestemme længdegraden for en given position.

Længdegrader

Første meridianen befinder sig ved Greenwich i nærheden af London. Det var på laboratoriet her, at man først fandt på at bruge dette system. Det er en spændende historie, som man kan læse mere om her: Prime Meridian. Alle de øvrige meridianer måles i forhold til denne første-meridian, eller nul-meridian. Eftersom jordkloden er nogenlunde cirkelrund, er der 360 grader hele vejen rundt. Disse 360 grader er opdelt i 180 grader øst for Greenwich, og 180 grader vest for Greenwich. Forskellen mellem nul-meridianen og en given lokations meridianer måles i længdegrader.

Længdegrader kan yderligere finopdeles i minutter og sekunder.

Man kan f.eks. sige at rundetårn i København ligger på 12 grader 34 minutter 37 sekunder østlig længde.

En kortere måde at skrive dette på er at bruge disse tegn: ° (grader), ' (minutter) og " (sekunder).
Med denne korte notation bliver rundetårns position: 12°34'37" Ø.

Breddegrader

Med den angivelse af østlig længde, som vi nu har på f.eks. rundetårn, ved vi kun hvor langt fra den linie, der skærer nul-meridianen i Greenwich, rundetårn befinder sig. Vi ved altså at vi skal være på en linie, der er ca.12° øst for en linie, der går fra den geografiske nordpol, skærer Greenwich og ender i den geografiske sydpol. Men vi ved ikke, hvor på denne linie, vi skal være. Vi kan med andre ord endnu ikke sige med sikkerhed, om rundetårns position er ved ækvator, ud for Kap Horn i Chile eller ud for f.eks. Nuuk i Grønland.

Vi mangler det ene koordinat i vores koordinatsystem, for at kunne bestemme det nøjagtige punkt. Vi manger breddegrader eller breddeparalleller, som de også kaldes fordi de, i modsætning til længdegraderne, er parallelle.

Breddegraderne findes ved at kloden opdeles i to halvkugler, den nordlige og den sydlige halvkugle. Ækvator er her udgangspunktet, og alt nord for Ækvator ligger således på den nordlige halvkugle, og så fremdeles. Der er så en findeling på 90 grader på den nordlige halvkugle og yderligere 90 grader på den sydlige halvkugle..

Hvis man så forestiller sig, at man deler den nordlige halvkugle op, ved at skære nogle imaginære tværsnit parallelt med ækvator hele vejen op til den geografiske nordpol, så kan hvert af disse parallelle tværsnit udtrykkes som en breddegrad.

Breddegrader kan ligesom længegrader yderligere finopdeles i minutter og sekunder.

Man kan f.eks. sige at rundetårn i København ligger på 55 grader 40 minutter 55 sekunder nordlig bredde.

En kortere måde at skrive dette på er at bruge disse tegn: ° (grader), ' (minutter) og " (sekunder).
Med denne korte notation bliver rundetårns position: 55°40'55" N.

Den endelige positionsbestemmelse for Rundetårn er således:
55°40'55" N (breddegrad)
12°34'37" Ø (længdegrad)

Nu har vi en positionsbestemmelse, der er er nøjagtig ned til et felt, der ca måler 16x31 meter. Det er rigeligt nøjagtigt til at sejle efter.

Bemærk at det er kutyme at have breddegraderne før længdegraderne, altså modsat den rækkefølge de er forklaret i her på siden.

Huskeregel: Sejler man i danske farvande, vil man altid befinde sig nord for ækvator og øst for Greenwich, hvorfor man altid vil befinde sig på Nordlig Bredde og Østlig Længde.

Vi ved fra vikingesagnene, at mændene fra Nord har Brede brystkasser, og at de er glade for ØL.